
Mulighedernes matrikel til salg Randers NØ
Landhus med 2000 kvm fantastisk naturhave omgivet af høje træer. Her er der plads til at opføre f.eks. Tiny House bofællesskab, sansehave, kunstnermiljø, andelsboliger, flere generationer på samme matrikel, hjemmearbejdsplads, og meget mere...
Boligareal 153 kvm
Heraf indbygget stald 20 kvm
Byggeår 1863
Grund 2.266 kvm
Stald 60 kvm
Pris 450.000,-
Udbetaling 35.000,-
Ejerudgifter md 1.907,-
Husforsikring, ejendomsskat, grundskyld, renovation og rottebekæmpelse
--- GIV GERNE ET BUD --- GIV GERNE ET BUD --- GIV GERNE ET BUD --- GIV GERNE ET BUD ---
Plads til store armbevægelser
Her er muligheden for dig med store visioner og hænderne skruet rigtigt på - den 162 år gamle dame trænger i den grad til en omfattende istandsættelse, måske endda hel eller delvis nedrivning
Hendes stråtag skal udskiftes asap, vinduer skal skiftes, gulve isoleres, køkken installeres, bryggers og varmekilde etableres, skorsten repareres plus mange andre "småting" - så får du til gengæld lidt idyl for enden af blind vej, hvor afslappet tempo er hverdag, og hvor der er rig mulighed for at følge med i naturens gang, og observere nattehimlen året rundt
Man får fornemmelsen af at være i en skovlysning når man sidder i en af hyggekrogene med sin kaffe, og er omgivet af en kakofoni af fuglesang - bl.a. Danmarks 2. mindste fugl, gærdesmutten med den kraftige stemme, som yngler på matriklen hvert år; en enkelt gang endda inde på loftet under stråtaget
Her er også plads til at opføre og opstarte bofællesskab, tiny house minisamfund eller lignende, hvis I er flere, som gerne vil udfolde jer kreativt, og samtidig have luft i økonomien
Hvis man skal et smut til Randers, kan man fra køkkenvinduet se når bus 237 passerer på Hadsundvej - så er det ud af døren og hen til stoppestedet på to minutter - vældig praktisk i regn og sne
I Linde afholdes Skt. Hans-aften og Byfest med fællesspisning i beboerhuset ved legepladsen, hvor også loppemarked og sommerfest foregår. Efterårets høstfest er indendørs i forsamlingshuset, som lægger lokaler til mange forskellige arrangementer, bl.a. øl-smagning med irsk live-musik
Et af Jyllands største traktortræk er såmænd også indenfor gå-afstand - og her er der byfeststemning pinsesøndag hvert år - uanset om man er til voldsomme motorer eller ej ;-)
--- Giv gerne et bud ---
FREMVISNING ALLE EFTERMIDDAGE ved tilmelding inden 13.00 på mobil 5224 1420
LANDHUSET
Fibernet indlagt og der er tagantenne, oliefyr, pilleovn og brændeovn
Kloakkerne er separeret . Ejendommens ene længe fik ståltag i 2015
Badeværelset blev opført i 2009 . I indgang er gjort klar til lille gæstebad og vaskerum